Trivsel

På Ellebjerg Skole er vores mål at alle elever skal

• trives og blive så dygtige som de kan
• udvikles til livsduelige, nysgerrige, demokratiske og aktive medborgere

Vi har tre nøgleord som understøtter denne målsætning: faglighed, fantasi og fællesskab.

Faglighed,

fordi vi har brug for en god ballast af viden der giver os stærke rødder. Derfor vil vi bestræbe os på at alle elever bliver så dygtige som de kan.

Fantasi,

fordi fantasien giver os mulighed for at drømme, være visionære, kreative og innovative. Fantasien giver os vinger, og vi vil bestræbe os på at alle elevers nysgerrighed og kreative potentiale udfoldes og styrkes.

Fællesskab,

fordi følelsen af at høre til eller ej kan være afgørende for en sund identitetsopbygning eller udvikling af risikobetonet adfærd. I et respektfuldt fællesskab er der mulighed for at arbejde bevidst med forskelligheder, dels som et livsvilkår og dels som en styrke i samarbejdet og i et demokratisk fællesskab. Vores udgangspunkt er at det enkelte menneske ikke kan forstås løsrevet fra det fællesskab som det indgår i, lige som fællesskabet ikke kan forstås uafhængigt af de individer som skaber det. Med andre ord: Det enkelte menneske og fællesskabet betinger hinanden. På samme måde hænger den enkeltes trivsel og udvikling sammen med fællesskabets trivsel og udvikling.

En sammenbragt gruppe er ikke nødvendigvis et fællesskab, men gruppen kan blive til et fællesskab igennem fællesskabelse:

For at få et fællesskab til at fungere, er det nødvendigt at gøre erfaringer sammen, det vil sige at arbejde sammen. Et fællesskab i en klasse og på en årgang bygger derfor på et arbejdsfællesskab, og lærerne og pædagogerne arbejder bevidst med at skabe fælles værdier og fælles sprog.

Dette betyder fx at det er vigtigt at arbejde med fælles rutiner og traditioner, fælles fokus og med hvad det vil sige at respektere hinanden.Udfordringen er at give plads til forskelligheden, samtidig med at der arbejdes med fælles grundlæggende værdier.

Sådan arbejder vi med trivsel og fællesskabelse på Ellebjerg Skole:

Inklusion - kompetenceudvikling for alle skolens pædagogiske medarbejdere i skoleårene 14-15 og 15-16

Ellebjerg Skole er med i et samarbejde med Forsknings- og udviklingsafdelingen på UCC om en ny folkeskole, inklusion og trivsel for børn og medarbejdere.

Vi er også med i Undervisningsministeriets forsknings- og udviklingsprojekt vedrørende styrkelse af tosprogede elevers trivsel og faglighed.

Resursecenter og resursetimer

For at kunne støtte årgangens og den enkelte elevs trivsel og udvikling, er det vigtigt med en tidlig indsats på tværs af faggrænserne. Skolens Resursecenter har i samarbejde med skolens pædagogiske medarbejdere ansvaret for at dette sker, og hvert årgangsteam har et antal resursetimer der kan bruges til fx holddeling og støtte til enkelte elever. Resursecenterets koordinationsgruppe mødes hver uge, og den består af:

Koordinator Kate, inklusionsvejleder Jan, skolesocialrådgiver Signe, psykologerne Maria og Katrine, tale-høre-lærer Marianne, pædagogisk leder Ane og skoleleder Anne. Herudover er følgende funktioner tilknyttet: læsevejleder, dansk som andetsprogsvejledere, IT-vejledere, integrationsvejleder, sundhedsplejersker og uddannelsesvejler.

Trivselsteam og understøttende undervisning

Skolen har et trivselsteam der består af inklusionsvejleder Jan Fugl, skolepædagogerne, SSP1- og AKT2-lærere. (1 SSP = skole, socialforvaltning og politi, 2 AKT = adfærd, kontakt og trivsel). Trivselsteamet hjælper årgangsteamene med at skabe trivsel og fællesskab i klasserne, og skolepædagogerne bruger en del af den understøttende undervisning til trivsels- og fællesskabsaktiviteter (samtaler, teambuilding, fælleslege mv.).

Rutiner og klasseregler på 0.-9. årgang

På alle årgange har vi regler for fællesskabet i klassen. Rutiner og faste regler er med til at støtte trivslen og trygheden i klassen, og eleverne er med til at udforme klassens regler. I Indskolingen lægges grunden for fællesskabet, og trivselsarbejdet er derfor særligt vigtigt. En regel kan fx være:

I klassen respekterer vi hinanden. Vi skal derfor huske at

• lytte når nogen taler
• række hånden op når vi vil sige noget
• tale pænt til hinanden

 

Børnemassage på 0.-2. årgang

”Den man rører, mobber man ikke” er idégrundlaget bag børnemassage. Samtidig er børnemassage en øvelse i tillid og afslapning og en dejlig pause i skoledagen.

Legepatrulje på 5. årgang – for at støtte eleverne i 0.-3. klasse

Eleverne på 5. årgang bliver uddannet til at være ’Legepatrulje’ i de små klassers skolegård. Legpatruljen har særlige veste på, så de er synlige. Legepatruljen hjælper børnene med at sætte gang i fælles lege, overholde regler, løse konflikter og trøste når nogen har slået sig eller er ked af det. Samtidig er der altid voksne gårdvagter til stede.

Klassetrivsel.dk – 0.-8. årgang

Skolen abonnerer på www.klassetrivsel.dk , og alle klasser skal før efterårsferien have brugt:

• Elevens trivsel i klassen
• Kammeratskabet i klassen
• Klassens liv
• Mobning
• Sociogram

Ved hjælp af klassetrivsel.dk kan vi måle trivslen i klassen og få tips til forskellige aktiviteter der styrker fællesskabelsen.

Klassekonferencer på 0.-8. årgang

I perioden efterårsferie-jul afholder vi årgangskonferencer med primært fokus på klassens og årgangens trivsel. Vi tager bl.a. udgangspunkt i klassetrivsel.dk. Ved disse konferencer deltager årgangens team, skolens koordinator for Resursecenteret, vores inklusionsvejleder, skolens socialrådgiver samt skolens ledelse. På 4. og 5. årgang holder vi klassekonferencer sammen med pædagogerne fra Klubben Rubinen og på 8. årgang deltager skolens UU-vejleder.

Lejrskoler på 2., 5. og 8. årgang

Lejrskoler er med til at styrke fællesskabet blandt eleverne, og vi har lejrskoler på 2., 5. og 8. årgang.

Fælles trivselsuge for 0.-9. årgang

Uge 41 (ugen op til efterårsferien) er en fælles trivselsuge for hele skolen. I denne uge er det almindelige skema erstattet af aktiviteter der handler om at styrke trivslen – både den fysiske og psykiske – for alle på skolen. I løbet af ugen vil klasserne fx arbejde med samarbejdsøvelser fra ’Børns vilkår’.

Københavnerbarometeret 0.-9. årgang 

I perioden jul-påske vil alle skolens elever besvare ’Københavnerbarometeret’, der tager pulsen på trivsel og mobning på skolen. Resultaterne drøftes i Resursecenteret, og en handleplan udformes.

Elevsamtaler 0.-9. årgang

Mindst to gange om året afholder elevens kontaktlærer en individuel samtale med den enkelte elev. I denne samtale drøftes elevens trivsel og udvikling, og en elevplan bliver evt. udformet i fællesskab.

Idéer til trivselsarbejdet i klassen:

Isbjerget: http://dcum.dk/sites/default/files/filer/dokumenter/brugkonflikten/isbj…

Undervisningsmateriale fra Børns vilkår: http://www.bornsvilkar.dk/Raadgivning/SkoleTjenesten/Undervisningsmater…

Forældre er vigtige medspillere i forhold til at skabe trivsel og fællesskab i klasserne og på årgangene, og dialogen mellem hjem og skole er uundværlig. Det er derfor vigtigt at forældrene støtter op omkring klassens, årgangens og skolens arrangementer og møder.

Hver årgang har særlige kontaktforældre, som kan være med til at opstille rammer for hvordan klasserne holder fødselsdagsarrangementer, forældremøder, fællesspisninger mv. Kontaktforældrene er desuden bindeled til Skolebestyrelsen.

Idé til forældrene:

Klassekammerat-besøg: ”Klassekammerat-besøg" er en ordning hvor børnene på skift inviterer en lille gruppe børn fra klassen med hjem. Målet er at styrke fællesskabet og forebygge mobning i klassen. Eleverne kommer på besøg hos hinanden i små grupper af 3-4 elever i nogle timer. Forskning viser at elever ikke mobber de elever, hvor de kender familien. Forældrene kan derfor forebygge mobning af ved at invitere hver klassekammerat med for at lære familien at kende.

Det kan være vigtigt for eleverne at vide at det ikke handler om at blive bedste venner med alle, men om at blive gode klassekammerater. Nogle børn synes det er irriterende at skulle invitere børn hjem de måske ikke trives så godt med. Det er lige netop de relationer der skal blive bedre, og derfor er det vigtigt at støtte op, og måske have en aktivitet klar à la "jamen vi spiller bare et par runder uno med jer - det er lige så meget os der har besøg som dig". Ordningen er ikke afhængig af, at alle klassens forældre melder sig til som værtsfamilier. Og erfaringen viser, at der over tid er flere familier, der får lyst til at deltage.

Det er også en god idé ikke at være alt for ambitiøs – husk på at ca. to klassekammeratbesøg pr. familie pr. skoleår er nok til at hele klassen har været på besøg i familien i løbet af tre år.

Sådan gør I:

1. Tag idéen op på årets første forældremøde og find ud af om, der er stemning for at gøre et forsøg med ordningen (I børnehaveklassen har børnene typisk så meget andet at forholde sig til at det er en god idé at vente til 1. klasse).
2. Send invitation ud til forældrene, så de kan melde sig som værtsfamilie.
3. Lav et klasseforældrerådsmøde, hvor I fordeler børnene ud i små grupper a tre-fire på værtsfamilierne – man kan f.eks. tage hensyn til, at der skal være ligelig fordeling af drenge og piger. Hvis I gerne vil skabe hurtige forbedringer og I ved hvem der i forvejen kender hinanden godt – så kan I prioritere at de elever, som ikke kender hinanden så godt skal besøge hinanden først.
4. Send invitationer ud til alle elever i klassen med en besøgsoversigt.
5. Lav en opsamling på, hvordan det er gået på årets sidste forældremøde og juster ordningen til klassens behov.
6. Forældrene i klassen kan også selv arrangere flere klassekammeratbesøg – det er en god idé hvis der kommer en ny elev i klassen eller der er en elev i klassen, som savner legekammerater at opfordre forældrene til at lave ekstra besøg. Tag kontakt til kontaktforældrene, hvis der er behov for hjælp til opstarten.

Med venlig hilsen fra skolens Resursecenter og skoleleder, Anne Graah