SSP København er et samarbejde mellem Københavns Politi, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Socialforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen og Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen samt Kriminalforsorgen. SSP forebygger kriminalitet blandt børn og unge og laver også indsatser for kriminelle i alderen 18-25 år, kaldet SSP+.
Oplysningspligt
Alle forældre og elever kan frit rette henvendelse til SSP-repræsentanten om bekymringer, der vedrører sit eget eller andres børn! Som borgere i Danmark er vi alle underlagt en social oplysningspligt, der skal hjælpe børn/unge til at leve et normalt liv. Alle lærere og pædagogisk personale er endvidere underlagt den "udvidede indberetningspligt.
Enkeltsager
I SSP København arbejdes der bl.a. med enkeltsagsbehandling af unge under 18 år. Hovedformålet med enkeltsagsbehandlingen er, at hindre eller forebygge yderligere kriminalitet i forhold til et konkret ungt menneske.
Dette forsøges bl.a. at opnået, ved at inddrage forældrene og den unges private netværk, således at det i tide er muligt at støtte den unge og aktivt medvirke i forhold til at ændre en eventuel uheldig udvikling, som den unge er inde i.
SSP-kontaktperson på Ellebjerg skole er inklusionspædagog Jan Fugl.
- At informere elever, forældre og lærere kriminalpræventivt.
- At tage sig af enkelte personsager (elever/forældre), hvor politiet eller social forvaltningen kunne være involveret.
- 1 mdl. møde i lokaludvalget.
- At sammenligne "kriminelle eller uønskede tendenser" med andre skoler og institutioner, for at komme problemerne i forkøbet!
- At lægge strategier og udarbejde årsplaner, som lokaludvalget skal følge løbende resten af året.
- Kampagner.
- Den daglige kontakt af undervisere udefra (politiets undervisere varetager færdselslære, kriminalitets-oplysnings & oplysning om stoffer).
- Screening af lokalmiljøet og de steder som man anser som risikable.
- At samarbejde med andre lokaludvalg i Kbh. og resten af landet.
- Enkeltsager.
Alle lokale SSP områder betjenes af SSP sekretariatet beliggende i Stormgade 20, 1555 Kbh. V – læs mere om SSP hér:
Officielle hjemmeside: http://ssp.kk.dk/
SSP Københavns facebookside: https://www.facebook.com/sspkbh/